«Jorden er en rund Kugle»

«§.3. At Jorden er en Kugle, beviises bædst deraf, at man forskiællige gange har seilet rundt omkring den, saa at man er kommet tilbage til det Stæd, man gik ud fra.»

Slik lyder den tredje paragrafen i Edvard Storms bok «Kortfattet Jordbeskrivelse.» fra 1792, datidens lommeutgave av dagens wikipedia vedrørende jordens beskaffenhet og politisk inndeling.

I 1892 begynte Andor Hoel sitt foredrag om «Solsystemets udviklingshistorie» hos Selskabet til videnskabelighedens fremme i Bergen slik:

«Naar man paa en stjerneklar aften betragter himmelhvælvingen med dens tusender af tindrende lys, strød udover, […], paatrænger sig uvilkaarlig ethvert tænkende menneske en trang til at lære nærmere at kjende dette gaadefulde fjerne, hvorfra lysstraalerne bringer os det første budskab.»

Hoel var som andre forfattere i Naturen en person med mange verv, blant annet overlærer i matematikk og fysikk, direktør ved Bergen Tekniske Skole og Statens Pensjonskasse for å nevne noe. Foredraget er presentert i sin helhet i tidsskriftet Naturen tidligere omtalt her i «spesialsnop»-spalten, og tar for seg vårt solsystem og «denne lille klodefamilie, hvoraf altsaa vor egen jord utgjør et enkelt individ».

Noen år senere, i 1896, skriver Hagbart Magnus også i Naturen om «Vor kundskab om jordens form og størrelse» som innledes med at vår kjennskap til jordens form og utmåling av dens størrelse «hører til en af den menneskelige forsknings store seire og smukkeste triumfer». Denne historiske gjennomgangen tar blant annet for seg den «fremragende geograf og mathematiker, Eratosthenes» som på fascinerende vis begynte å undre seg over hvordan solen noen steder ikke kastet skygger når den sto i senit. Dette førte ham til beregningen av jordens omkrets tett på dagens tall. Magnus beskriver også Mercators kartprojeksjon som til tross for å være til stor hjelp «især for søfolkene», ikke vil gi en korrekt gjengivelse da «Vanskelighederne ved at tegne et nøiagtigt kart bestaar jo netop deri, at man ikke kan udfolde en kugleflade paa en plan flade».

Til sist kan man forsøke følgende bekreftende eksperiment beskrevet i Naturen i 1886: «Synligt Bevis for at Jorden er rund», som man selv kan gjennomføre bare man har tilgang på et vannspeil.

«Paa Grund af Jordens Kugleform maa Billedet af Gjenstande, som speiler sig i en stor, rolig Vandflade, ikke vise sig aldeles saaledes, som om de havde speilet sig i en fuldstændig plan flade; men billedet maa være fortrukket som Speiling i en konvex Flade.»

Utprøvingen beskrives fullt ut under, og avsluttes med:

«Observationen er det Umagen værd at forsøge; hvis man er i Nabolaget af en tilstrækkelig stor Sø; Vandet maa naturligvis være ganske stille, og man maa holde Øiet nær Vandfladet».

De historiske kildene beskriver ikke bare hvordan man ved observasjon må holde øyet nær vannflaten, men også at man må ha begge beina godt plantet på jorden!